Det Obelske Familiefond
Årsrapport med en tydelig filantropisk profil
Det Obelske Familiefond er en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter almennyttige formål og ejer C.W. Obel Holding.
MIN ROLLE
Rapportdesign
Redaktionel rådgivning
Infografik
Digital kommunikation
Udfordringen
Årsrapporten skal samle og formidle Det Obelske Familiefonds erhvervsmæssige aktiviteter, almennyttige indsatser og resultater til forskellige interessenter. Opgaven var at skabe en klar struktur og et visuelt udtryk, der gør komplekst indhold tilgængeligt og samtidig understøtter fondets identitet som både erhvervsdrivende og almennyttig fond.
Løsningen
Jeg var med i processen fra start og bidrog med redaktionel rådgivning om rapportens indhold og formidling. På den baggrund udviklede jeg rapportens design og infografik med fokus på overblik, tydeligt informationshierarki og en sammenhængende visuel fortælling.
Rapporten har et visuelt slægtskab med C.W. Obel Holdings årsrapport, men en selvstændig profil med større vægt på fondets almennyttige aktiviteter og de projekter, der modtager støtte.
Effekten
Årsrapporten samler fondets erhvervsmæssige og almennyttige aktiviteter i en klar og sammenhængende formidling. Det redaktionelle indhold, informationsdesignet og det visuelle udtryk understøtter fondets profil og gør rapportens forskellige typer af indhold lettere tilgængelige.








